 |
 |
|
 |
 |
Racebeskrivelse for Staffordshire Bull Terrier !!!
20.01.1998 (GB) (ORG 24.06.1987)
STAFFORDSHIRE BULL TERRIER
Oprindelsesland: Storbritannien
Anvendelse:
Terrier.
Klassifikation:
FCI Gruppe 3 (Terriers),
Sektion 3 (Terriers af Bull-type).
Uden brugsprøve.
Helhedsindtryk:
Glathåret, meget harmonisk, med betydelig styrke for sin størrelse. Muskuløs, energisk
og adræt.
Temperament:
Traditionelt ukueligt modig, sej og vedholdende.Særdeles intelligent og hengiven, især
over for børn. Dristig, frygtløs og absolut pålidelig.
Hoved:
Kort.
Skalle : Dybt overalt, med god bredde.
Stop : Tydeligt.
Næse : Sort.
Næseparti : Forhovedet er kort.
Kæber, bid : Stærke kæber og store tænder med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at
de øverste fortænder tæt overlapper de nederste og er ansat lige i kæben.
Læber : Stramme og tørre.
Kinder : Meget fremtrædende kindmuskulatur.
Øjne:
Foretrækkes mørke, men kan være noget afpasset efter pelsfarven. De er runde og
middelstore og placeret således, at blikket rettes lige fremefter. Mørke øjenrande.
Ører:
Rosenører eller halvt rejste ører, hverken store eller tunge. Tykke, hængende eller
opretstående ører er særdeles uønskede.
Hals:
Muskuløs og ret kort, med tørre linier. Den bliver gradvis bredere mod skuldrene.
Krop:
Kompakt, med kort lændeparti.
Overlinie : Vandret.
Bryst : Bred front, dybt underbryst og godt hvælvede ribben. Muskuløst og godt markeret.
Hale:
Middellang og lavt ansat. Den løber ud i en spids og bæres ret lavt. Den må ikke krølle
ret meget og kan i formen minde om et gammeldags pumpehåndtag.
Lemmer:
Forpart:
Forbenene er lige, med god knoglekraft og stillet ret bredt. Der må ikke ses nogen
svaghed i mellemhånden, hvorfra forpoterne vender en smule udefter.
Skuldre : Godt tilbagelagte.
Albuer : Uden løshed.
Bagpart:
Meget muskuløs. Set bagfra er bagbenene parallelle.
Knæ : Velvinklede.
Haseled : Godt lavt ansatte.
Poter:
Med solide trædepuder, stærke og middelstore. Sorte kløer hos ensfarvede hunde.
Bevægelse:
Fri, kraftfuld og spændstig, virker let og ubesværet. Benene bevæges parallelt, set
både forfra og bagfra. Tydeligt markeret fraskub fra bagparten.
Pels:
Hårlag : Glat, kort og tæt tilliggende.
Farve : Rød, fawn, hvid, sort eller blå, eller enhver af disse farver med hvide aftegninger. Alle
nuancer af brindle, med eller uden hvide aftegninger. Black-and-tan eller leverfarve er
særdeles uønsket.
Størrelse:
Ønskelig skulderhøjde fra 35.5 til 40.5 cm, idet højden skal svare til vægten.
Vægt: Hanner fra 12.7 til 17 kg, tæver fra 11 til 15.4 kg.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
O O O
Standarden udgivet af FCI 20 JANUAR 1998
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
NOVEMBER 2002
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MARTS 1991 ¤ ¤ ¤
|
|
 |