Mocca udvikler sig som vi drømte om !!!

Mocca er nu fyldt 2 år. Hun er rent faktisk 2 år - 2 måneder og 25 dage gammel i dag. (red.25.05.2011)
Mocca er lidt for tyk og det forsøger vi nu fremadrettet at gøre noget ved. Vi forkæler hende lidt for meget og hun har så meget charme at ingen kan modstå hende når hun tigger.
Mocca bliver mental testet lørdag den 11. juni 2011 og det glæder vi os til at kunne præsentere resultatet af her på hjemmesiden kort efter.

Mocca sammen med sin far int.multi.ch.Staffgold Guns Maker i Spanien maj 2011

Så fik vi testet Mocca !!!

Nå man er opdrætter, seriøs opdrætter så tester man sine hunde og forbereder alt inden man sætter hvalpe i verden. De hvalpe skal leve et forhåbentligt langt liv hos nogen som elsker dem for vildt og det at skulle aflive en hund grundet dårligt helbred og dårlig avl er bestemt ikke fedt.
Vi har avlskrav på vores race og det blev indført første april 2010. Inden den tid har opdrætter avlet på ravl og krat. Det viser sig i dag hvor hovedparten af de testede staffer har DÅRLIGE hofter og albuer. En trist sag og hvis det skyldes ligegyldighed så er det jo endnu mere frygteligt.
Vi har fået testet Mocca som skal bringe den næste generation Purestaffs hvalpe til verden. Hun har A på den ene hofte og B på den anden. Hendes albuer er på status 0 og hendes Patella (knæskaller) er grad 0 som er normale og et rigtig godt resultat.
Ud over det er Mocca sund mentalt. Hun er en glad og ligefrem hund ikke mindst overfor andre hunde og dyr.
Vi elsker vores Mocca. Hun er skabt af vores første staff Mille og de to staffer er vores liv.

HD status A/B
AD status 0/0
Patelle grad 0 Normale
L2-hga Fri/Clear
HC Fri/Clear
Demodex Fri/Clear

Alt er lykke og idyl hos Millehunden og CO

Mocca er nu 18 måneder gammel og virkelig en skøn staff pige. Hun er god til alle hunde, andre dyr og livet. Hun er altid glad - elsker at være centrum. Mocca og Mille har det fortsat rigtig godt sammen og Mocca fik lov til at deltage med Milles hvalpe maj 2010.
Da de var 3 dage gamle blev Mocca inviteret i fødekassen og hun har til sidste hvalp forlod flokken været en stor del af deres opvækst.
Vi er stolte over Mocca og forventer os rigtig meget af hende. Vi håber hun vil blive mindst en lige så god staff mor som hendes egen mor Mille er det i fremtiden.
Vi må vente til 2011 med at få det opklaret.
Mocca skal udstilles i Hårlev og Ballerup næste sidste weekend i september. Det glæder vi os meget til.

Mocca i haven juni 2010 med B-Kuldet. Hun var en del af deres liv fra de var 3 dage gamle.

Mocca viser vejen

Mocca skuffer ikke. Hun er 13 måneder gammel og har i weekenden 20-21 marts 2010 været til endnu en udstilling.
Det er lækkert at blive anerkendt for sit opdræt og man må sige at følelsen er virkelig skøn. Hårlev var omdrejningspunkt for en masse smukke staffer og vi deltog med Mocca og hendes kuldbror Joker. Joker bor i Helsinge med sin dejlige familie. Bo og Charlotte havde valgt at tilbringe weekenden med os og Joker fik BIM begge dage i junior klassen.
Mocca deltog også i junior klassen og hun blev søndag BIR samt 3 bedste tæve. Det fik hun et cert for. Senere blev hun BIS4.
Vi er så stolte og vi takke alle vores venner og vores hvalpeejer som gør så meget skønt for vores otte Purestaff's hvalpe.
Mocca er en skøn hund og hverdagen med hende er altid fyldt med sjov og ballade. Hun er modig, fræk og sjov.
Hun er især fræk overfor sin mor Mille. De to staffer nyder fortsat hinanden og sover hver nat i arm i smørhullet.
Mocca er en stjerne. Især for os.

Kan ikke helt få nok af MOCCA

Så er Mocca blevet 10 måneder og 9 dage gammel. Hun vejer godt 16 kg og er næsten lidt over 38 cm høj. Hun er virkelig alt det vi drømte om. Hendes måde at være på er det vi stræber efter en staff skal være. Hun er altid glad og kan med alle andre dyr. Hun er nysgerrig klog og modig. Når der kommer gæster underholder hun gerne med alt muligt fis og ballade. Hun er stadig forgabt i sin mor Mille og de to nyder livet sammen. De spiser også sammen og der har aldrig været noget skidt imellem dem. Mocca for dremlet sine negle og hendes pels plejes igennem maden. Alle der møder Mocca og Mille bemærker altid deres flotte pels og farver. Det er vi super stolte af.
Mocca ligner sin far Staffgold Guns Maker rigtig meget. Hun har et kanon stop og hendes størrelse er lige os.

10 måneder januar 2010

Helt bestemt en unghund !!!

Mocca er 7 måneder og 18 dage gammel. Hun er virkelig en let staff. Hendes charme overskygger alt og hun stor trives. Hun er en klog og rolig "hvalp" som vi aldrig ville have været foruden. Hun vokser stille og roligt. Er lærenem, sjov og nysgerrig. Hun elsker andre dyr og underkaster sig gerne for så at lægge vildt om til leg og hygge. Hun er strid overfor sin mor Mille. Mille siger bestemt ikke fra og det foranlediger Mocca til at angribe bagfra og når Mille slapper af. Tror et eller andet sted at Mille selv lægger op til det og de beviser tit at de ikke kan undvære hinanden. Om natten ligger alle tre dyr i en stor klump i smørhullet i sengen og nogen gange undre man sig over man kan rette sig ud når man står op om morgenen. Men skønt er det sku.
Mocca er målt og vejet i dag og hun er 38 cm høj og vejer 14,65 kg. Det er perfekt i vores bog. Lige som vi drømte om. Nu får vi se om højden stopper der og hun udvikler sig i breden fra nu af.

MOCCA 7 måneder og 18 dage
Oktober 2009